Brikkerne falder på plads

Der er sket rigtig meget i den forgangne uge - nu begynder det hele så småt at rykke. DET var da vist osse på tide.

Den største stress faktor har været bolig - eller mangel på samme - ovre i Ann Arbor. Vores oprindelige plan var jo at tage afsted og så finde et sted at bo, når vi var nået frem, men eftersom vi tidligst tidligst tidligst må rejse ind i USA d. 22/8 syntes vi det blev alt for kort tid - især ungernes skoleindskrivning taget i betragtning. Vi har pløjet boligsider igennem og fandt et fedt hus til fremleje inde i byen via "sabbatical homes", jeg skrev til ejeren og fik svar tilbage om at de desværre havde valgt ikke at fremleje alligevel, og at de ville se at få slettet annoncen. 2 dage senere kan jeg så se at de har ændret annoncen men at huset i øvrigt stadigt er til udlejning. Jeg synes ærlig talt det er strengt! Desværre er udlejere i USA hysterisk bange for at få en dårlig betaler ind i hus og "credit history" er derfor vigtig. Men som udlænding er det svært at dokumentere og alle huse vi har vist i interesse i derovre, har ikke ført noget med sig. Valget har derfor stået mellem at leje en lejlighed eller hyre en mægler/agent, der kan se på huse i vores sted. Vi lagde ud med førstnævnte og har pløjet internettet tyndt for lejlighedskomplekser, hvor der var gode skoler i nærheden, hvor huslejen var til at betale, og hvor vi ville kunne få en 3 bed room (ikke en 3 værelses men med 3 soveværelser) med relativt kort varsel. Mange steder opfyldte fint de 2 første kriterier, mens det kneb noget mere med det sidste. Men en opringning til eet sted, hvor der ikke var ledigt førte til kontakt med et andet sted, der havde noget ledigt. Vi betalte "holding fee", piskede rundt for at printe formularer, udfylde dem, og scanne dem ind igen. Vi var meget lettede, da vi gik i seng tirsdag aften. Men onsdag morgen vågnede både jeg og Kristian og havde det rigtig skidt over om det nu var det rigtige. Der var dårlig mavefornemmelse for alle pengene :-(

Jeg kastede mig over computeren og Skype igen og fik bid på en lejlighed i Briar Cove - der ligger her (ved den røde knappenål":

Det ser rigtig fornuftigt ud. Det får ikke top score i reviews, men sådan et sted kan vi heller ikke forvente, når vi er ude med så kort varsel. Til gengæld skal vi nu have 2 badeværelser, pejs og adgang til tennisbaner og swimmingpool. 

At der så er folk der bitcher over at parkeringsafgiften er dyr (25$ om måneden - come on), at alting ikke er nyrenoveret, og at man kan høre motorvejen, hvis man har een af lejlighederne lige op til, kan  vi ikke rigtig hidse os op over. Det er et sted at starte! Jeg tør ikke tænke på hvilke reviews vores nuværende lejlighed ville få af en amerikaner.......

Udover at vi nu har et sted at bo pr 10/9 ( der mangler lige det sidste papirarbejde, men det burde være i orden) har jeg også langt om længe fået mine visum dokumenter tilsendt. Torsdag aften satte jeg mig godt til rette på stolen og gik ellers i gang med DS160 formularerne fra en ende af. 5 timer tog det! Der skulle udfyldes for alle medlemmer af familien  og selv Luca skulle svare på om han havde trænet børnesoldater, udøvet folkedrab, og om han havde tænkt sig at distribuere narkotika. Vi kom også af med den nette sum af 190$ pr næse. Kl halv et om natten var jeg ved at være mør, og kapitulerede med en stor kap kaffe. Selvfølgeligt gik resten af formularerne som en leg, og jeg var færdig 20 minutter senere og selvfølgeligt kunne jeg overhovedet ikke sove pga koffein. Suk.